Liv på Mars?
Foredraget ‘Danmark i Rummet’ med Christina Toldbo er lige nu højaktuelt da Danmark i disse dage gør sig bemærket i international forskning med opdagelsen af de stærkeste tegn på liv på Mars til dato!
Christina har en Ph.D. grad fra netop DTU Space som har været med til at bygge instrumentet PIXL på Mars roveren der har gjort opdagelsen.
Til foredraget kan du høre mere om hvad den nye opdagelse betyder for vores forståelse at universet og om hvordan det går med at sende vores eget liv (det her på jorden) ud i rummet og til Månen og Mars.
Endvidere vil Christina Toldbo komme ind på den danske astronaut Andreas Mogensens arbejde på den internationale rumstation
(ISS) 400 km over jorden.
Men hvad lavede han deroppe og hvad er ISS for en størrelse? Hvordan
bidrager de eksperimenter, han udførte, til at vi en
dag kan kolonisere Månen og Mars, og bør vi egentlig
bruge så mange penge på rumfart, når der er rigeligt
med problemer her på jorden?
Få svar på disse spørgsmål og mange andre af
astrofysiker og rumforsker Christina Toldbo. Christina
har tidligere arbejdet både hos ESA og NASA og
besøgte Andreas i Houston før hans rummission
for at følge med i nogle af hans forberedelser til
missionen Huginn.