Hedestrik viser hvordan man dogmestrikker.
Dogmestrik er en teknik, hvor man strikker af
ubearbejdet råuld, uden at karte eller spinde. Med få
trin går man fra at have ubearbejdet råuld til et færdigt
produkt. Det er en helt naturlig, bæredygtig og enkel
proces, som giver noget rigtig flot strik.
Vi strikker med vestjysk uld fra den norske fårerace
spælsau. Den har langfibret hår, der gør det muligt at
strikke uden forarbejde, og så har ulden de smukkeste
farver.
Dogmestrik forbinder sig til gammelt håndarbejde og
benytter uld, som ellers smides ud.
Hvis man kan strikke ret, kan man være med.
Bemærk: Medbring strikkepinde str. 3-8.