Journalisterne Anne Haubek og Thomas Ubbesen er netop vendt hjem fra deres syvende rundrejse i krigens Ukraine.
Med sig bringer de sidste nyt fra snesevis af ganske almindelige ukrainere – vidnesbyrd fra venner, kolleger, soldater, civile, mænd, kvinder, unge og bedsteforældre – hverdagsmennesker, som har haft krigens konsekvenser tæt inde på livet.
Med den dugfriske oplevelse og deres fælles mangeårige erfaringer fra talrige rejser i Østeuropa i bagagen giver de deres kvalificerede, meget personlige og dybt bevægende beskrivelse af stemningen i dagens Ukraine.
Et skræmmende, menneskevarmt og engageret kig ind i krigens verden.