Ingrids hjem i Brønshøj var et tilflugtssted for både frihedskæmpere og jøder.

Hendes far meldte sig allerede i 1942 under fanerne i frihedskampen. Hendes mor styrede hjemmet, hvor mange forskellige mennesker kom, enten fordi de var forfulgt af tyskerne, eller også fordi de manglede en seng at sove i og et måltid mad.

Selv om Ingrid ikke var ret gammel, var familien nødt til at fortælle hende, hvad der foregik. Hun fik strenge ordrer om, ikke at fortælle noget til sine kammerater, og dengang gjorde børn jo, hvad de fik besked på.

Ingrid hjalp til, så godt hun kunne.