Det var ved årsskiftet 1985/86, en af danskrockens største succeser opløste sig selv efter i flere år at have domineret de danske hitlister og spillesteder med en unik og frisk blanding af nordisk tone og caribiske rytmer.

Tøsedrengene, som bestod af en blikkenslager, en musikpædagog, to journalister, et postbud, en eminent lydtekniker og det dagspressen kaldte ”en mørklødet Barbados-skønhed”, førte 70ernes fusionsmusik ind i 80erne og begik seks album, som både var komplekse, lettilgængelige og hudløse.
Den livsbekræftende musik gik hånd i hånd med tekster, der i et direkte og nuanceret sprog beskrev menneskers sind og relationer, både i kærligheden og på jobbet.

Tøsedrengene havde mere talent end det meste af 80’er-scenen tilsammen, og de tre hovedaktører – sanger og tekstforfatter Anne Dorte Michelsen, lydtekniker og komponist Michael Bruun og stifteren, komponisten og altmuligmanden Klaus Kjellerup – styrede sammen det dramatiske fartøj, Tøsedrengene var.

Tøsedrengene var meget andet end ”Ud under åben himmel” og ”Sig du ka’ li’ mig”.